31. oktober 2016
DM klubhold 2016 - Sejren gik igen til Bridgeklubben Nord
De forsvarende mestre fra Bridgeklubben Nord med Poul Clemmensen, Hans Chr. Graversen, Morten Klug og Freddi Brøndum på holdet tog endnu en DM klubhold-titel hjem til klubben i denne weekend.
Med 7 kampsejre, 3 uafgjorte kampe og en enkelt tabt kamp havde de rigelig margin til at kunne erklære sig for samlede vindere sent søndag eftermiddag med 11 imp ned til forfølgerne One-eyed Jacks, der indtog andenpladsen. Trediepladsen tog Aarhus BK sig af.


